Close

Vi elsker kampagner

Kreative og indsigtsdrevne kampagner der kan mærkes og måles

Er I på udkig efter en samarbejdspartner, der kan eksekvere jeres næste kampagne, så den rammer plet hos den helt rigtige målgruppe? Hos Grobowski arbejder vi altid med udgangspunkt i data, og ved hjælp af værdifulde indsigter og krøllede hjerner sætter vi stregerne til succesfulde kampagner.

Hos Grobowski kan vi hjælpe med alt fra den kreative udvikling, planlægningen og eksekveringen af kampagner. Vi skaber det rigtige fundament gennem dybe indsigter i jeres målgrupper, så jeres kernebudskaber opnår den største effekt. For at opnå gode resultater kræver det en kreativ idé og en målrettet plan for, hvilke målgrupper kampagnen skal ramme.

Indsigter + kreativitet = succes
Ønsker I en dybere forståelse af jeres kunder og en mere indsigtsdrevet tilgang til jeres markedsføringsstrategi? Hos Grobowski kan vi hjælpe jer på rette vej. Vi samarbejder med Gallup, og det giver os mulighed for at indsamle data fra et repræsentativt panel af danskere. Når vi har trukket data, starter analysearbejdet for at opnå en bedre forståelse af jeres målgrupper, konkurrenter og kommunikationskanaler. Vi hjælper jer med vigtige indsigter om jeres marked og oplæg til strategiske overvejelser, så I kan skille jer ud og målrette jeres budskaber. Vores arbejdsmetode gør det muligt at træffe velinformerede beslutninger baseret på data. Det hjælper jer med at øge indtjeningen ved at fokusere på de kunder, der er mest tilbøjelige til at købe jeres produkter eller services.

Målrettede budskaber
Når vi har indsamlet og analyseret data, bruger vi indsigterne aktivt i vores strategiske og kreative arbejde gennem en række gennemprøvede kreative modeller. Indsigterne giver os en dybere indsigt i, hvad der motiverer jeres kunder, så vi kan tilpasse jeres markedsføringsstrategi og budskaber præcist til dem for at opnå endnu bedre resultater.

Følelser flytter varer
Fælles for vores kampagner er altid, at vi taler til følelserne hos modtagerne. For det er følelser, der flytter varerne i din forretning. Vi er inspireret af den israelske psykolog og nobelpristager Daniel Kahneman. Gennem sin forskning i adfærdsøkonomi pointerer han, at vores beslutninger i meget høj grad er påvirket af vores følelser og intuitive reaktioner. Langt mere end af rationelle og logiske overvejelser, som mange ellers fejlagtigt vil hævde. Derfor handler det om at tale til målgruppens følelser, og det kræver stærke indsigter, som vi bruger som afsæt i vores kreative proces.

“Gennem årene har vi lavet mange kreative kampagner, og vi har derfor en masse værktøjer i rygsækken, når vi skal lave din næste kampagne.”

Se 3 udvalgte cases

Case 01

Cryos

Nogle redder liv – andre giver liv

Cryos er en international sæd- og ægbank, der får drømmen om et barn til at gå i opfyldelse i mere end 100 lande verden over. For at udbrede kendskabet til Cryos har vi udarbejdet en kampagne for virksomheden, der skabte positive resultater i både ind- og udland.

Mange mennesker drømmer om at blive forældre, men nogle får brug for hjælp til at realisere drømmen om et barn, for rent faktisk oplever hvert sjette par på et tidspunkt fertilitetsproblemer. Det kræver, at nogle melder sig som sæddonorer, og netop det skulle vi hjælpe Cryos med.

Vores indsigt omkring potentielle sæddonorer var, at mange synes, sæddonation er forbundet med skam eller tenderende til pinligt at overveje og tale om. Ser man på udtalelser fra sæddonorer, er de rørte over den forskel, de gør for enlige mødre og par, der ønsker at blive forældre. Sæddonorerne bliver set som helte af de nybagte forældre, fordi de har givet dem deres livs største gave. Den taknemmelighed ville vi gerne formidle i kampagnen ved at fjerne skammen og give donorerne en heltestatus.

Det førte til, at vi står bag den internationale kampagne ’Nogle redder liv – andre giver liv’ målrettet potentielle æg- og sæddonorer, som appellerer til, at de gør en vigtig forskel. I forbindelse med kampagnen producerede vi video til sociale medier, bannere, plakater, postkort, roll-ups og en outdoor kampagne, som blev rullet ud i både Danmark og USA.

Kampagnens resultater efter de første 2 uger i Danmark

Index 113 – Antallet af ansøgninger sammenlignet med samme periode sidste år.

/ 50% forbedring af egne annoncer

/ 50% forbedring på click through-rate

/ -75% af prisen på cost-per-lead

Case 02

Business Region Aarhus

Discover your new life in Denmark

Arbejdsløsheden i Danmark er på under 3 procent, og arbejdspladserne i Danmark har ikke den faglærte arbejdskraft, der er brug for. Derfor arbejder Business Region Aarhus målrettet med at tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra udlandet til Danmark.

Som afsæt for kampagnen brugte vi en fokusgruppeundersøgelse og spørgeskemaundersøgelse, som Business region Aarhus havde fået foretaget, hvor vi så på tilflyttende arbejdskrafts møde med Danmark. Vi kunne konstatere, at de blandt andet vægter gode vilkår, godt arbejdsmiljø, boligforhold, sikkerhedsnet og uddannelsessystemet. De fremhævede fordele fik ansigter og blev til en række personlige film med andre europæere, der allerede var flyttet til Danmark og anbefaler andre at gøre det samme.

De faglærte, der ser med via LinkedIn, Facebook, Instagram og YouTube fra Syd- og Østeuropa og resten af verden kan spejle sig i faglærte, der er godt tilfreds med det nye job og liv i Danmark. Filmene er indtil videre blevet set over 15,5 mio. gange af faglærte fra en lang række europæiske lande samt Indien og Argentina. Over 100.000 har klikket sig videre ind på websitet, og over 2.000 har sendt en ansøgning.

/ 15,5 mio. visninger

/ 100.000 klik til sitet

/ 2.000 ansøgninger

Case 03

Midttrafik

Du er aldrig for gammel til at føle dig ung

Med bussen venter der altid nye oplevelser lige rundt om hjørnet – og oplevelserne skal være lettilgængelige for alle aldersgrupper. Derfor havde Midttrafik et ønske om at målrette markedsføringen af deres pensionistkort til seniorer med mod på livet, som kan få glæde af et lift med Midttrafik.

Gennem dataindsamling fandt vi frem til, at pensionister, der benytter den kollektive trafik, er langt mere aktive kulturelt og socialt. For eksempel kunne vi påvise, at de tager på både museum, café, bibliotek og aftenskole mere end dobbelt så ofte, som de pensionister der aldrig kører med bus. Det var med til at underbygge vores kernebudskab om, at man aldrig er for gammel til at føle sig ung. At det, man kunne engang, kan man stadig. Alt sammen ved hjælp af Midttrafik, som trygt og sikkert kører en fra A til B – og hjem igen.

Vi fik formidlet budskabet med plakater og film, som viser en ældre person, der spejler sig i en busrude, hvor hun ser sit ’unge jeg’. Ved hjælp af et stærkt og klart visualiseret kernebudskab fik vi fortalt historien om, at man skal leve livet hele livet – og at Midttrafik er en vigtig del i, at flere pensionister kan få glæde af sociale og kulturelle oplevelser. Midttrafik kunne derudover anvende vores data og indsigter til positiv presseomtale, så kampagnen nåede endnu længere ud.

“Gennem dataindsamling fandt vi frem til, at pensionister, der benytter den kollektive trafik, er langt mere aktive kulturelt og socialt. Det var med til at underbygge vores kernebudskab om, at man aldrig er for gammel til at føle sig ung.“

Hvad kan vi hjælpe dig med? Book et møde og lad os få en snak – det koster ikke noget. Ring eller skriv til Kathrine.

Kathrine Lodberg Khamis — +45 3165 7031kathrine@grobowski.dk

Ring +45 8897 7070

Ring +45 8897 7070

Ring +45 8897 7070

Ring +45 8897 7070

Ring +45 8897 7070

Ring +45 8897 7070

Ring +45 8897 7070

Ring +45 8897 7070

Ring +45 8897 7070

Ring +45 8897 7070