Close

Vi skaber fundamentet for salg

Skræddersyet design til jeres byggeri

Målrettet markedsføring, der øger salget

At opføre et byggeri er en stor opgave, men arbejdet slutter ikke, når bygningen står færdig. En bolig bliver først et hjem, når mennesker flytter ind, og et byggeri bliver først en succes, når alle boliger er solgt eller udlejet. Her kan vi hjælpe jer med målrettet markedsføring, der skaber synlighed og fremmer salget.

En komplet pakke med professionelt salgsmateriale

Hos Grobowski tilbyder vi en omfattende pakke med professionelt salgsmateriale, der giver jeres boligbyggeri de bedste forudsætninger for at komme på markedet. Vi hjælper vores kunder inden for boligbyggeri med at skabe alt fra visuelle identiteter til salgsfilm, websites med boligvælger og trykt salgsmateriale.

En boligpakke kan indeholde:

•  Visuel identitet og logodesign
•  Websites
•  Bolig- og P-pladsvælger
•  3D-visualiseringer
•  Præsentationer
•  Foto og dronefoto
•  Unikke kort
•  Plantegninger
•  Salgsmateriale og prospekt
•  Branding- og områdefilm
•  Drift af sociale medie-kanaler

Ønsker I en professionel samarbejdspartner, der kan styrke jeres salgsarbejde hele vejen rundt, står vi klar hos Grobowski til at hjælpe jer godt i mål.

Se 4 udvalgte cases

Case 01

Lille Nyhavn

Digital boligvælger fremmer salget af lejligheder

Opførelsen af Lille Nyhavn åbner døren for at bosætte sig på en unik beliggenhed, der smukt kombinerer naturskønheden ved Skanderborg Sø med byens pulserende hjerte.

Hos Grobowski har vi kastet vores kreative energi ind i Lille Nyhavn for at skabe et salgsunivers, der skal byde en masse glade nye beboere velkommen. For et byggeprojekt bliver først en succes, når køberne underskriver kontrakten og flytter ind.

Vores første skridt var at udforme Lille Nyhavns visuelle identitet og at få skabt et website med en praktisk boligvælger, som giver interesserede købere mulighed for at udforske lejlighederne og få et nemt overblik over størrelser, antal værelser og udbudspriser.

Resultatet er et website, der både er tiltalende, brugervenligt og informativt, og generelt giver websitet et levende indtryk af, hvordan det færdige byggeri kommer til at tage sig ud. Websitet rustede Lille Nyhavn til en succesfuld boliglancering, og websitet har således været en afgørende faktor for at fremme salget af boligerne.

/ Digital boligvælger

/ Kontaktformular til mæglere

/ Download af materialelister

/ Nem oversigt over område og by

Case 02

Taurus Ejendomsforvaltning

Visuel identitet til en af Danmarks største ejendomsforvaltere

Taurus Ejendomsforvaltning blev dannet ved fusionen mellem det tidligere Taurus Ejendomsadministration ApS og Ejendomsvirke A/S. Selskabet administrerer 18.000 lejemål fordelt på 750 ejendomme og har 210 medarbejdere.

I forbindelse med fusionen ved årsskiftet 2024 ønskede Taurus Ejendomsforvaltning et fælles brand og en styrket visuel identitet. Grobowski fik til opgave at designe et nyt logo, baseret på de to oprindelige logoer og med respekt for virksomhedernes individuelle historie.

Opgaven omfattede også udvikling af et farvesystem, der tydeligt markerer virksomhedens fire underafdelinger, samt nye skrifttyper og en designmanual.

Case 03

Ovenvande

Branding af nyt byggeri i Skanderborg

Ovenvande er en ny bydel placeret på grunden i området mellem naturen ved Lillesø og Skanderborg bymidte.

Boligprojektet Ovenvande skal omdanne det tidligere erhvervsområde til et levende byrum med offentlig adgang og privatliv og være med til at højne oplevelsen af Skanderborg. Vi indgik i et tæt samarbejde med Home, Laban Arkitekterne, Pilgrim og DOMIS-koncernen, som valgte os til at udvikle en grafisk identitet til projektet.

Som et helt nyt boligområde i Skanderborg havde Ovenvande behov for at få skabt en visuel identitet, der kunne formidle boligernes eksklusivitet og nærheden til vand. Ovenvande skulle derfor have en samlet pakke, der kunne markedsføre boligerne på bedste vis.

Vi har blandt andet designet Ovenvandes logo, slogan og visualiseringen af den nye bydel, før den stod færdig. Vi har også designet tryksager, produceret tekster, lavet online markedsføring og udarbejdet forskellige film. Derudover udviklede vi projektets hjemmeside med en række forskellige funktioner, som fx en boligvælger med et interaktivt overblik over lejlighederne.

Ovenvande fik en helstøbt pakke med visuelt appellerende materiale, der tiltrak potentielle købere til det bynære boligbyggeri i naturskønne omgivelser. Alt fra hjemmeside til tryksager har dermed været med til at løfte salget af boligerne.

/ Digital boligvælger

/ Kontaktformular til mæglere

/ Download af materialelister

/ Nem oversigt over område og by

Case 04

Casa Esquina

Visuel identitet og boligvælger gør salgsprocessen nemmere

Smuk hjørnebygning med fælles tagterrasse og udsigt til Botanisk Have får et spansk-inspireret navn og visuelt udtryk.

Casa Esquina, som betyder “hjørnehus” på spansk, ligger centralt i krydset mellem Langelandsgade og Møllevejen. Denne førsteklasses beliggenhed giver nem adgang til shopping i Magasin, udforskning af Latinerkvarteret, besøg ved den historiske domkirke og hyggelige caféer og restauranter langs Åboulevarden. Når du har brug for en pause fra byens travlhed, er Botanisk Have, byens største park, kun få minutters gang væk.

Jantzen Properties, der står bag opførelsen af Casa Esquina, ønskede et varmt og imødekommende design til deres nye lejlighedsbyggeri med 20 boliger i hjertet af Aarhus. Grobowski bistod med at skabe det visuelle udtryk og udviklede salgsmateriale, som blandt andet inkluderer en boligvælger på hjemmesiden og detaljerede plantegninger. Dette materiale har givet mæglerne et stærkt fundament i salgsprocessen.

/ Digital boligvælger

/ Download af materialelister

/ Nem oversigt over område og by

Designløsninger til boligprojekter, vi har skabt

Herunder finder du eksempler på en række forskellige boligprojekter, som vi har arbejdet på. Vi har blandt andet designet logoer, lavet illustrationer, udviklet hjemmesider og meget mere. Vil du høre mere om en specifik case, eller er du nysgerrig efter, hvad vi kan gøre for dig? Tøv ikke med at kontakte os – det er både uforpligtende og gratis. Det værste, der kan ske, er, at du får et godt råd med på vejen.

Hvad kan vi hjælpe dig med? Book et møde og lad os få en snak – det koster ikke noget. Ring eller skriv til Kathrine.

Kathrine Lodberg Khamis — +45 3165 7031kathrine@grobowski.dk

Ring +45 8897 7070

Ring +45 8897 7070

Ring +45 8897 7070

Ring +45 8897 7070

Ring +45 8897 7070

Ring +45 8897 7070

Ring +45 8897 7070

Ring +45 8897 7070

Ring +45 8897 7070

Ring +45 8897 7070