En ny hjemmeside, der afspejler hotellets stemning
Fru Larsen Hotel og Restaurant, beliggende i den naturskønne landsby Laurbjerg i Østjylland mellem Aarhus og Randers, drives af Karina Kannegaard og Christian Neve siden oktober 2021.
Med erfaring fra nogle af landets bedste restauranter og titler som Danmarks bedste tjenere, stræber de efter at bevare Fru Larsens høje gastronomiske niveau, nu med deres eget personlige præg. Køkkenet, ledet af køkkenchef Simon Nielsen, skaber retter med lokale råvarer uden faste dogmer, og restauranten byder gæsterne på en afslappet, hjemlig atmosfære, hvor maden og samværet er i fokus.
I et tæt samarbejde med Fru Larsen Hotel og Restaurant fik vi muligheden for at modernisere hotellets brand og styrke deres online tilstedeværelse med blandt andet nyt website og nyhedsbrev.
Kunde
Fru Larsen Hotel og Restaurant
År
2023
Case
Hjemmeside
Nyhedsbrev
Tryksager
Behov
En hjemmeside, der afspejler hotellets stemning
Fru Larsen Hotel og Restaurant ønskede at opdatere deres brand for bedre at afspejle deres kvalitet og unikke tilbud. Der var behov for en samlet løsning til at styrke deres digitale tilstedeværelse.
Handling
Moderne og brugervenlig platform
Fru Larsen Hotel og Restaurant er smukt beliggende i det naturskønne Østjylland. Farvevalget til det visuelle design blev baseret på kontrastfarver til hotellets karakteristiske gule samt en palet af guld- og naturtoner. Hjemmesiden blev designet i tæt dialog med Karina Kannegaard og Christian Neve, som ønskede en moderne, brugervenlig platform, der gør det nemt at navigere samt reservere værelser og borde.
Udbytte
Professionelt udtryk
Vores løsning for Fru Larsen Hotel og Restaurant har fokuseret på at øge synligheden og på at optimere hotellets digitale tilstedeværelse på tværs af forskellige kanaler såsom sociale medier, hjemmeside og online bookingplatforme. Vores løsninger har gjort det lettere for potentielle gæster at finde og booke deres ophold.