Bus Battle for Nordjyllands Trafikselskab
Hvordan gør man det endnu mere attraktivt for unge at tage bussen til og fra deres uddannelse? Netop den udfordring havde Nordjyllands Trafikselskab – og vi hjalp dem med et konkurrencepræget kampagnespor.
Nordjyllands Trafikselskab havde et ønske om at gennemføre en konkurrence blandt eleverne på Vesthimmerlands Gymnasium og Fjerritslev Gymnasium. Formålet var at skabe synlighed og positiv omtale af busruterne ved at gøre det attraktivt og sjovt at tage bussen til og fra uddannelsen, så endnu flere elever ville vælge bussen til som transportmulighed.
Kunde
Nordjyllands Trafikselskab
År
2023
Case
Kampagne
Markedsanalyse
Behov
Flere unge i bussen
Nordjyllands Trafikselskab oplevede udfordringer med at fastholde og tiltrække unge til at benytte deres lokale busruter til og fra gymnasiet.
Handling
Konkurrence skabte engagement
Vi skabte kampagnen Bus Battle for elever på to gymnasier i Nordjylland, hvor eleverne i en periode fik udleveret en polet af buschaufføren, når de kørte med udvalgte busruter. Når eleverne ankom til deres gymnasium, skulle de placere deres polet i et fysisk scoreboard. Klassen, der samlede flest poletter i bussen, vandt 10.000 kroner.
Udbytte
Øget synlighed og bevidsthed
Konkurrencen blev taget rigtig godt imod af gymnasieeleverne, og deltagelsen var stor. Kampagnen skabte dermed synlighed og en øget bevidsthed om, at de lokale busruter er en attraktiv transportmulighed til og fra uddannelsesstedet.