Vigtig samarbejdspartner på Obtons imponerende vækstrejse
Obton er en af Europas største investorer inden for solenergi, som tilbyder investorer nem adgang til afkast gennem investering i solcelleparker.
Obton har eksisteret siden 2009, og bureauet vielen dank (nu en del af Grobowski) har helt fra starten været en vigtig samarbejdspartner for Obton. I løbet af vores samarbejde er organisationen vokset fra to medarbejdere til i dag at beskæftige over 200 medarbejdere. Obton står bag mere end 1.400 solcelleparker til en værdi af mere end 26 mia. kroner og med flere end 4.200 investorer.
Kunde
Obton
År
2008 –>
Indeholder
Logo og identitet
Strategisk Rådgivning
Tryksager og salgsprospekter
Hjemmesider
Kampagne
Film og animation
Nyhedsbreve
ESG
Behov
Visuel identitet og salgsplatform
Da vi indledte vores samarbejde med Obton, havde de blandt andet behov for en stærk visuel identitet 0g en effektiv salgsplatform, som kunne støtte deres kommunikation og markedsføring. I de senere år har Obton især haft behov for vores rådgivning i deres interne marketingafdeling.
Handling
Grafisk design og rådgivning
Vi har udviklet Obtons visuelle identitet og sat de grafiske streger til virksomhedens website, prospekter, års- og ESG-rapporter, brochurer, præsentationer, roll-ups, brevlinje og meget andet. Vi har desuden ydet strategisk rådgivning i forbindelse med formidlingen af Obtons projekter for at tiltrække investorer.
Udbytte
Solid positionering på markedet
I vores tætte og lange samarbejde med Obton har vi været med til at støtte virksomhedens imponerende vækstrejse ved at levere høj kvalitet i vores design og rådgivning, som har været med til at positionere Obton som en af de førende virksomheder på markedet.
ESG-rapport 2021
ESG-rapport
ESG-rapport for Obton tiltrækker investorer
I takt med Obtons stigende kompleksitet og omfang af solenergiprojekter voksede behovet for at kommunikere virksomhedens engagement i miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige initiativer (ESG). Længe før ESG-lovgivningen trådte i kraft, ønskede Obton at være en foregangsvirksomhed i forhold til at skabe transparens om ansvarligheden i deres forretningspraksis.
Vi tog hånd om opgaven med at skabe en ESG-rapport, der visuelt og indholdsmæssigt afspejlede Obtons banebrydende indsatsområder. Gennem et tæt samarbejde med Obtons interne eksperter udformede vi en rapport, der opsummerede nøgletal og formidlede virksomhedens historie, mål og visioner. For at skabe et konsistent udtryk fulgte vi Obtons designlinje, implementerede en række visuelle elementer og skabte en klar informationsstruktur. Det medvirkede til, at rapporten blev letlæselig og engagerende for både investorer og interessenter.