Vi elsker logoer og visuel identitet
Skil jer ud i mængden med en professionel visuel identitet
Vi bliver dagligt eksponeret for en masse forskellige indtryk. Men det er kun de mest kreative og markante, der brænder sig fast. Jeres visuelle identitet er jeres virksomheds førstehåndsindtryk, og den er derfor afgørende for jeres kendskabsgrad og brandingværdi.
Er I på udkig efter en erfaren samarbejdspartner til at udvikle en visuel identitet, der ikke kun skiller sig ud, men også forankrer sig i jeres målgruppes bevidsthed, så er vores dedikerede hold af designere hos Grobowski klar til at omsætte jeres brandvision til en visuelt appellerende identitet.
Skræddersyet design til jeres brand
Hvert brand er unikt, og derfor skaber vi visuelle identiteter, der afspejler jeres unikke kerneværdier og etablerer genkendelighed hos jeres målgruppe. Det gør vi ved at arbejde tæt sammen med jer for at forstå jeres brand og målgruppe, så vi kan skabe et logo, som indkapsler essensen, der definerer jeres virksomhed. I forbindelse med jeres visuelle identitet designer vi også et bomærke, som er et effektfuldt visuelt symbol, der separat kan anvendes som grafisk element i forskellige sammenhænge.
Brugervenlighed og fleksibilitet
Vi skaber en ensartet visuel identitet på tværs af alle kanaler, og vores designproces fokuserer ikke kun på æstetik, men også på brugervenlighed. En helstøbt visuel identitet skal kunne tilpasses forskellige formater, så den kan bruges effektivt på tværs af alle jeres kommunikationskanaler. Derfor udarbejder vi en designmanual til jer med uddybende vejledning om brug af fonte, farver, dimensionering og placering.
Lad os hjælpe jer på vej
Tag det næste skridt mod en stærkere visuel identitet. Hos Grobowski er vi klar til at forme jeres visuelle identitet med kreativitet, dedikation og ekspertise. Lad os sammen skabe en identitet, der afspejler jeres kerneværdier og opbygger en stærk genkendelighed hos jeres målgruppe.
Ring eller skriv til os i dag for at kickstarte processen. Vi er her for at bringe jeres brand til live med skræddersyet design og en helstøbt visuel identitet.
“Din visuelle identitet er ofte kundernes første møde med din virksomhed. Derfor er det vigtigt at have en professionel og troværdig grafisk profil.”
Se 4 udvalgte cases
Case 01
Det Etiske Råd
Styrket profil til Det Etiske Råd
Det Etiske Råd behandler komplekse etiske spørgsmål relateret til samfundsudviklingen. Ønsket om en fornyet visuel identitet og en brugervenlig hjemmeside førte til vores samarbejde med rådet.
Rådet beståer af 17 medlemmer og fungerer som en platform for debat og rådgivning om etiske spørgsmål i samfundet. Emner som påvirkning af menneskeliv, natur, miljø og fødevarer er blandt de centrale områder, som rådet adresserer. I tråd med rådets fokus på samfundsudviklingen ønskede Det Etiske Råd at signalere kontinuerlig udvikling i deres visuelle identitet.
Vi har udviklet Det Etiske Råds nye visuelle identitet, der omfatter et nyt logo, brevdesign, tryksager og en designmanual. Dertil kommer opbygningen af en moderniseret hjemmeside, der harmonerer med den nye visuelle profil.
Det Etiske Råd har nu en visuel identitet med et nyt logo, der subtilt afspejler rådets komplekse arbejde. Den nye profil er implementeret på tværs af alle platforme, lige fra brevpapir til hjemmeside, som skaber en vigtig genkendelighed, når Det Etiske Råd kommunikerer på tværs af platforme.
“Grobowski har skabt en ny visuel identitet og designlinje for henholdsvis Det Etiske Råd og Den Nationale Videnskabsetiske Komité. Designlinjerne er tidssvarende i deres udtryk og opfylder til fulde behovet for at anvende designet fleksibelt på vores mange målgrupper og forskellige platforme. Den visuelle identitet trækker tillige tråde ind i den samlede visuelle identitet under Ministeriet for Sundhed og Ældre.”
Christa Kjøller, Sekretariatschef, Det Etiske Råd
Case 02
Naturhistorisk Museum Aarhus
Ansigtsløft til historisk museum
Naturhistorisk Museum Aarhus er et af landets mest betydningsfulde naturhistoriske museer med feltlaboratorium og kursuscenter i Nationalpark Mols Bjerge – og vi har designet en ny visuel identitet for museet.
Naturhistorisk Museum Aarhus ønskede at revitalisere deres visuelle identitet med et nyt logo og en konsekvent designlinje, som skulle styrke museets udtryk i deres markedsføringsindsats.
Vi har skabt et helt nyt visuelt univers for Naturhistorisk Museum Aarhus samt udviklet et jubilæumslogo for at markere museets imponerende 100 år lange historie. Derudover har vi designet årskort, bannere, flag og forskellige grafikker til brug på sociale medier.
Det nye logo fungerer som et akronym for museets navn og giver Naturhistorisk Museum Aarhus et grafisk udtryk med karakter.
“Vi er super glade for vores nye logo, som opfylder vores behov for at spejle fortiden og pege ind i fremtidens Nature & Science Museum på Aarhus Ø. Samarbejdet med Grobowski har været præget af indlevelse, faglig professionalisme og forståelse for vores DNA og en oprigtig interesse i at hjælpe os godt på vej.”
Mia N. Gregersen, CCO / Salgs- og Kommunikationschef, Naturhistorisk Museum Aarhus
Case 03
Randers Teater
Fra regional scene til nationalt rampelys
I 2020 gennemgik Randers EgnsTeater en væsentlig forandring, da de ændrede navn til Randers Teater og samtidig fik særligt ansvar for at producere og præsentere professionel scenekunst for børn og voksne både lokalt, regionalt og nationalt. Transformationen nødvendiggjorde udviklingen af en ny visuel identitet, og det var her, vi kom ind i billedet.
Randers Teater, der præsenterer levende scenekunst i byens imponerende teaterhus med fire sale, afholder årligt over 700 forestillinger enten på selve teatret eller på turné både i ind- og udland.
Randers Teater ønskede et moderne og alsidigt logo, der bevarede kant og karakter. Resultatet blev et minimalistisk bomærke med sammentrækningen af ’rt’ kombineret med virksomhedsnavn i en moderne skrifttype.
Randers Teater fik opfyldt ønsket om en moderne visuel identitet, der harmonerer med teatrets udvidede fokus fra lokalt til nationalt niveau. Den opdaterede visuelle profil appellerer til et bredere publikum og markerer Randers Teaters indtræden på den store scene.
Case 04
Vellev
Et nyt kapitel i farver og form
Friskolen Vellev er en dynamisk friskole med fokus på bevægelse og fællesskab, og de centrale værdier er nu indarbejdet i skolens nye logo og website.
Undervisningen på Friskolen Vellev er præget af forskellige tilgange til læring, og den tilgang til uddannelse skulle afspejles i skolens nye digitale platform og visuelle identitet.
Friskolen Vellev havde behov for en visuel identitet, der kunne afspejle skolens unikke værdier, og det har vi skabt gennem en appellerende visuel identitet bestående af en flot farveprofil og en karakterfuld skrifttype.
Friskolen Vellev fremstår nu med en ny visuel identitet, der giver skolen et moderne og dynamisk udtryk, som formidler skolens kerneværdier.
50 logoer, vi har designet, samlet for dig
Herunder kan du se en række af de logoer, vi har designet. Vil du høre mere om en specifik case, eller er du nysgerrig på, hvad vi kan gøre for dig? Tøv ikke med at kontakte os – det er helt uforpligtende og gratis. Det værste, der kan ske, er, at du får et godt råd med på vejen.
Hvad kan vi hjælpe dig med? Book et møde og lad os få en snak – det koster ikke noget. Ring eller skriv til Hans.
Hans Læsø — +45 25788885 — hans@grobowski.dk