Close

Medieudvikling

4 vigtige indsigter om den (sociale) medieudvikling

Hvert år udgiver DR rapporten ’Medieudviklingen’, som er spækket med interessant data, spændende indsigter og vigtige tendenser om danskernes medieforbrug.

Vi har gjort arbejdet for dig og er dykket ned i den nye rapport om medieudviklingen i 2022. Så kan du blot læne dig tilbage og få serveret de allermest væsentlige pointer fra rapporten (set med marketing-briller).

Rapporten viser tendenser for blandt andet danskernes brug af tv, radio, podcast og trykte medier – men i første omgang har vi valgt at fokusere på indsigter om sociale medier, fordi de har størst relevans for mange af vores kunder.

1. SoMe er kun blevet større

På trods af at mange måske bestræber sig på at reducere deres brug af sociale medier, er andelen af danskere på sociale medier faktisk øget kraftigt i løbet af de seneste 10 år. I 2012 var 36% af danskerne på sociale medier dagligt eller næsten dagligt, mens andelen i 2022 er steget til 60%.

60%

af danskerne bruger sociale medier dagligt eller næsten dagligt.

Med 97 minutter udgør sociale medier en stor del af vores daglige brug af smartphones, hvor vi får information om alt fra venners opdateringer til underholdning, interesser og nyheder. For at dykke endnu længere ned i de aktuelle tal svarede 42% af danskerne i 2022, at de klikker på links til nyheder delt på Facebook hver uge eller oftere. Interaktionen på selv de ”ældre” sociale medier er altså fortsat høj.

2. Mere spredning på kanaler

Vi ved, at sociale medier er en voksende del i vores daglige liv, og da nye sociale medier løbende vinder mere terræn, ser vi naturligvis en stigende spredning af danskernes aktivitet på en række forskellige platforme.

Facebook er fortsat det største sociale medie blandt danskerne, men mediet får større og større konkurrence. Det er også en af årsagerne til, at brugen af Facebook falder, mens vi samtidig oplever en stigning på platforme som YouTube, Snapchat, LinkedIn – og ikke så overraskende på TikTok. Derfor er det nu mere vigtigt end nogensinde at sprede sin markedsføring på flere platforme.

Udvikling i daglig brug af sociale medier - Kilder: Medieudviklingen 2022, DR og Gallup

3. TikTok tordner frem hos de unge

Kigger vi nærmere på TikTok, kan vi konstatere, at det kinesiske sociale medie tordner videre med en imponerende vækst. I gruppen af de 15-29 årige har den ugentlige brug af TikTok gennemgået en iøjnefaldende udvikling i Danmark over en periode på blot fire år. For at give et eksempel blev danske unges ugentlige brug af mediet lidt mere end fordoblet i perioden fra 2020-2022.

41%

af danskerne mellem 15-29 år bruger TikTok mindst ugentligt.

Den hastige udvikling vidner om, at TikTok kun bliver endnu større i de kommende år – især blandt de unge. Derfor er det svært at komme udenom TikTok i markedsføring målrettet yngre målgrupper.

Hvor mange unge bruger TikTok mindst ugentligt - Kilder: Medieudviklingen 2022, DR og Gallup

4. Vinderne vinder på video

En interessant tendens er, at det især er de videobårne sociale medier, som oplever vækst. Det gælder for eksempel for Instagram, TikTok og Snapchat, hvorimod Twitter og Facebook går lidt tilbage. De videobårne sociale medier udfylder et behov for let og uforpligtende underholdning i det splitsekund, man åbner for mediet. Som bruger behøver man ikke aktivt at tage stilling og vælge – man får derimod serveret en endeløs strøm af indhold, hvor det kan være svært at stoppe igen.

Udviklingen inden for de videobårne sociale medier giver endnu mere næring til, at fremtiden på sociale medier i høj grad bliver båret af video. Derfor bør man især tænke i produktion af kampagnefilm, som er tilrettelagt brug på sociale medier og ideelt set vinklet med øje for forskellige målgrupper.

Du kan finde hele rapporten om ‘Medieudviklingen 2022’ fra DR her.

Ræk ud til os for flere indsigter – om dit marked og dine målgrupper

Når DR udarbejder deres årlige rapport ’Medieudviklingen’, udtrækker de en stor del af deres data fra Index Danmark/Gallup. Tendenserne er typisk med afsæt i hele befolkningen eller en enkelt specifik aldersgruppe.

Hos Grobowski har vi også adgang til Index Danmark/Gallup. Det betyder, at vi har mulighed for at segmentere helt skarpe målgrupper for vores kunder, så vi for eksempel kan blive klogere på målgruppens demografi, forbrug, interesser, aktiviteter, holdninger og meget mere.

Tag kontakt til os allerede i dag for en uforpligtende snak om mulighederne, så vi kan hjælpe jer med værdifulde indsigter og strategiske overvejelser om jeres marked og forskellige målgrupper.

Ring +45 8897 7070

Ring +45 8897 7070

Ring +45 8897 7070

Ring +45 8897 7070

Ring +45 8897 7070

Ring +45 8897 7070

Ring +45 8897 7070

Ring +45 8897 7070

Ring +45 8897 7070

Ring +45 8897 7070